mandag den 19. november 2007

Lang tid siden sidst

- ja tiden flyver afsted og det kan være svært at nå det hele. Jeg tænker rigtig rigtig tit på 23 ting og især de ting jeg ikke har nået bl.a. pga. kollegers og egen ferie, der minimerer tid til andre sysler end at holde biblioteket kørende temmelig meget. I ugen med Messenger + Google Talk lagde jeg ud i god stil allerede om søndagen, fik dog ikke tid i ugen til at få nogle kontakter skrevet ind og det hele var lidt besværligt hvis man først lige skulle kontakte nogle for at høre om vi skulle skrive sammen på f.eks. Messenger. Næste uges opgaver blev ikke lavet pga. egen ferie. I sidste uge samlede min kollega Grete og jeg så op på Messenger og fik skabt kontakt og idag sniger jeg mig så til at få begyndt på opgave 8. Den er for så vidt udført: har gemt sider og tagget dem, og jeg synes det er en god idé at kunne se sine bogmærker fra alle pc'ere. Har downloadet en toolbar, så jeg hurtigt kan overføre en side til deliciuos. Ja og nu har jeg jo så et problem med næste opgave, hvor jeg skal kende nogle af mine kollegers brugernavne på del.icio.us - skal jeg nu læse alles blogge og se om jeg kan finde brugernavnet eller hvordan ?

Så sprang jeg lige til opgave 10: har oprettet mig som bruger og lagt bøger ind, læst nogle få anmeldelserog jeg tror umiddelbart det er en rigtig god side at blive inspireret af men igen man skal have rigtig god tid til at fordybe sig i alle finesserne. Måske den kan afløse mit Word-dokument (går mange år tilbage og før det håndskevne notater) hvor jeg noterer næsten alle de bøger jeg læser.

Slut for nu - badet og arbejdet kalder

Ingen kommentarer: